Om os
Café Alsion servicerer gæster i forbindelse med koncerter og arrangementer i Alsion. Vi tilbyder både velsmagende mad og et udvalg af forfriskende drikke, og på bestillingssiden her kan I nemt forudbestille det, I ønsker. Vær venligst opmærksom på at aftenens menu, brunch og VIP-pakkerne SKAL forudbestilles på webshoppen.
Menu
Menuen kan variere fra arrangement til arrangement – den præcise menu er beskrevet under de forskellige arrangementer på forsiden. Husk altid at forudbestille jeres ønskede antal menuer, så vi kan servere maden for jer, inden koncerten begynder. Serveringstidspunkt fremgår under arrangementet, som I finder på forsiden. Når I bestiller en menu, sørger vi for at reservere et bord i jeres navn.
Drikkevarer
Af drikkevarer tilbyder vi bl.a. en række forskellige rød-, hvid- og rosévine samt friske mousserende vine, som kan købes enten pr. glas eller som VIP-pakke.
I caféen kan der på aftenen desuden købes et udvalg af vand, sodavand, øl og specialøl, som ikke kræver forudbestilling.
VIP-pakker
VIP-pakkerne består af hele flasker, og er dermed perfekte til jer, der er flere afsted. De står klar til jer i pausen ved et reserveret bord i VIP-området – det er både nemt og praktisk og I slipper for at stå i kø i pausen, som i stedet kan nydes i ro og mag med et dejligt glas vin.
Ønsker I at begynde aftenen med jeres vinpakke? Dette er også muligt, I skal blot notere det i kommentarfeltet ved bestilling, og så så sørger vi for at servere den for jer inden forestillingen. Hvis I vil gemme resten af vinen, sætter vi den gerne på køl, så den er klar til jer ved bordet igen i pausen.